LandboUngdom er en selvstændig og uafhængig forening. Vi er unge, som er interesseret i landbrug og livet på landet. Vi er organiseret som et frivilligt idébestemt foreningsarbejde med lokalforeninger over hele Danmark. En del af os arbejder i landbruget, men der er også mange, som arbejder i alle mulige andre erhverv.

Alle er velkommen i LandboUngdom. Alle unge, der udfylder en indmeldelse og betaler kontingent, er medlem af LandboUngdom.

Lyder det som noget for dig ? Så bliv medlem!

Landbo Ungdom er en stor forening, og vi er kun en del af den. Vores afdeling er en af mange, som er med til at gøre livet sjovere på landet!

Hvis du vil vide mere om vores moderorganisation, så klik på logoet!

 

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er LandboUngdom. Foreningen er selvstæn-dig og organiseret i lokalforeninger, regioner og en landsorganisation.

Landsorganisationen har sekretariat på:
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.

§ 2 Medlemmer og formål

Alle unge, der har betalt et helårligt medlemskontingent og er opført på en medlemsliste, er medlem af LandboUngdom.

Det lokale mål er at være mødested for unge på landet, unge under landbrugsuddannelse og unge med interesse for livet på landet. Det regionale mål er at være samlingspunkt for faglige og sociale, lærende og udviklende aktiviteter blandt regionens medlem-mer. Det landsdækkende mål er at forbedre forholdene for unge på landet, unge under landbrugsuddannelse, unge der arbejder i landbruget og unge, der ønsker at etablere sig som landmand.

Det fælles mål er at skabe aktivitet og udvikling, give unge tro på fremtiden for den enkelte, for fællesskabet og for et liv på landet.

§ 3 Årsmøde, Regionsformandsmøder og Lederforum

LandboUngdoms øverste myndighed er Årsmødet, der vedtager landsorganisationens vedtægter, vælger formand og landsledelse, samt beslutter nationale og internationale forhold i organisationen.

Regionsformandsmøder
Regionsformandsmøderne har ansvaret for landsorganisatio-nens økonomi og fastsætter medlemskontingent til landsorganisationen.

Regionsformandsmøderne beslutter, hvordan pengene anvendes og afsætter midler til de initiativer, Årsmødet og
Regi-onsformandsmøderne vedtager. Regionsformandsmøderne godkender landsorganisationens budget og regnskab. Regions-formandsmøderne vedtager en årlig handlingsplan, som man lokalt, regionalt og på landsplan skal arbejde for at gennemføre.

Lederforum
Lederforum er et årligt møde, der har fokus på udvikling af LandboUngdom, herunder aktuelle temaer og udfordringer lokalt og regionalt.

§ 4 Deltagelse i møderne

Alle medlemmer kan deltage i Årsmødet med taleret. Hver lokalforening og region har én stemme. Såfremt en lokalforening ikke gør brug af sin stemme, kan stemmen overgå til regionen. Ingen lokalforening kan have mere end to stemmer (udover regions-formanden).

Ingen stemmeberettiget må være fyldt 35 år.

Landsledelsen kan invitere gæster til Årsmødet. Gæster har taleret, men ikke stemmeret. På Regionsformandsmøderne kan hver region stille med regi-onsformanden eller en suppleant for denne og en yderligere deltager. Hver region har én stemme på møderne. Landsledelsen deltager i regionsformandsmøderne med taleret og stemmeret.

Ingen stemmeberettiget må være fyldt 35 år. Alle medlemmer kan deltage i Lederforum med taleret.

§ 5 Lokalforeninger og regioner

Lokalforeninger og regioner fastsætter selv grundlag og regler for det lokale og regionale arbejde.

Landsorganisationen består af 13 regioner: Vendsyssel, Aal-borg, Viborg, MidtVest, Ribe, Århus, Vejle, Sønderjylland, Fyn, Vestsjælland, Nordsjælland, Storstrøm og Bornholm.

§ 6 Valg af formand

Årsmødet vælger formand for landsledelsen. Alle medlemmer af LandboUngdom kan vælges til formand. Ingen kan vælges mod sit samtykke. Forslag til kandidater fremsendes senest to uger før Årsmødet og videresendes til lokalforeningerne og regionerne senest en uge før mødet. Forslag til kandidat skal være underskrevet af et bestyrelsesmedlem fra mindst fem forskellige lokalforeninger og/eller regioner.

Kandidaten må ikke være fyldt 35 år. Valget sker ved skriftlig afstemning, og den person, der får fleste stemmer, er valgt.

§ 7 Valg til landsledelsen

Landsledelsen består af formanden og seks personer, der alle vælges for to år. Valg til landsledelsen sker på Årsmødet. Valgene sker ved skriftlig afstemning, og de personer, der får fleste stemmer, er valgt.

Alle medlemmer af LandboUngdom kan vælges til landsledel-sen. Ingen kan vælges mod sit samtykke. Medlemmer af landsledelsen er skiftevis på valg hvert andet år.

Udtræder et landsledelses- eller udvalgsmedlem af landsledelsen eller udvalg, indtræder suppleanten indtil førstkommende valg.

§ 8 Det daglige arbejde

Årsmødet, Regionformandsmøderne og Lederforum kan sætte projekter, udvalg og arbejdsgrupper i gang indenfor de områder, der er interesse for blandt deltagerne på møderne eller som landsledelsen skønner nødvendige at igangsætte.

Landsledel-sen kan til projekter, udvalg og arbejdsgrupper udpege kontaktpersoner, der følger og støtter disse og har mulighed for at deltage i møder og i debatten.

Landsorganisationens sekretariat er sekretariat for Årsmødet, Regionsformandsmøderne, Lederforum, landsledelsen, projek-ter, udvalg og arbejdsgrupper.

Sekretariatet, projekter, udvalg og arbejdsgrupper arbejder under ansvar overfor Årsmødet.

§ 9 Indkaldelse til møder

Landsledelsen indkalder til Årsmøde en gang om året, normalt i andet kvartal. Landsledelsen kan indkalde til ekstraordinært Årsmøde, når den finder det nødvendigt, eller når mindst 15 lokalforeninger og/eller regioner fremsender skriftligt ønske om det. Indbydelse til Årsmøde sker skriftligt med mindst tre ugers var-sel.

Årsmødet er altid beslutningsdygtigt. Beslutninger vedtages ved almindeligt flertal. Referat af Årsmødet sendes til alle deltagere, lokalforeninger, regioner, regionssekretærer og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Landsledelsen indkalder til Regionsformandsmøder, når den finder det nødvendigt, dog mindst to gange om året, eller når mindst 5 regioner fremsender skriftligt ønske om det.

Indbydelse til Regionsformandsmøde sker skriftligt med mindst to ugers varsel. Regionsformandsmøderne er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af alle regioner er repræsenteret. Beslutninger vedtages ved almindeligt flertal.

Referat af møderne sendes til alle regioner, regionssekretærer og landsledelsen, samt offentliggøres på hjemmesiden. Landsledelsen indkalder til Lederforum én gang om året, normalt i fjerde kvartal. Landsledelsen kan indkalde til ekstraordinært Lederforum, når den finder det nødvendigt, eller når mindst 15 lokalforeninger og/eller regioner fremsender skriftligt ønske om det.

Indbydelse til Lederforum sker skriftligt med mindst tre ugers varsel. Referat af Lederforum sendes til alle deltagere, til hver lokalforening og region, samt til regionssekretærer og landsle-delsen.

Udgifter til alle tre former for møder afholdes af deltagerne eller deres lokalforening/region med gældende kørselsgodtgørelse fra landsorganisationen.

§ 10 Landsledelsen

Landsledelsen har ansvar for den almindelige drift og udvikling af landsorganisationen under ansvar for Årsmødet. Landsledelsen udarbejder en forretningsorden for sit arbejde.

Opgaver Landsledelsen har ansvaret for landsorganisationens aktiviteter og varetager medlemmernes interesser overfor andre organisa-tioner. Landsledelsen er landsorganisationens talerør og repræ-senterer det samlede LandboUngdoms arbejde.

Landsledelsen har i samarbejde med sekretariatet ansvaret for udarbejdelse og godkendelse af fremtidsplaner og budget, frem-sættelse af forslag til medlemskontingent og for landsorganisati-onens økonomiske drift.

§ 11 Konstituering i landsledelsen

Landsledelsen konstituerer sig med indtil to næstformænd, for-deler ansvarsområder og udpeger medlemmer til repræsentationer i nationale og internationale organer ved det første ordinære møde efter Årsmødet.

§ 12 Møder i landsledelsen

Formanden indkalder landsledelsen til møde, når det er påkrævet, eller når mindst 4 medlemmer ønsker det. Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Referater af møderne sendes til landsledelsen og Dansk Land-brugsrådgivning, Landscentret.

§ 13 Jobformidlings databaser

Landsorganisationen LandboUngdom ejer jobformidlings databaserne JobStafetten Danmark og JobStafetten Udland.

Såfremt landsorganisationen ønsker at sælge eller på anden måde af-hænde rettighederne hertil, har de regioner, der har part i den pågældende database, forkøbsret.

§ 14 Retslig forpligtigelse

Til retsligt at forpligte landsorganisationen kræves underskrift af landsledelsens formand (i dennes fravær en næstformand) og sekretariatslederen.

§ 15 Vedtægter og opløsning

Ændringer af vedtægterne sker med 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på et Årsmøde. Eventuel opløsning af landsorganisationen skal bekræftes på to på hinanden følgende Årsmøder og kræver første gang 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer og skal ved det efterfølgende møde bekræftes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Ved opløsning af landsorganisationen skal landsorganisationens eventuelle nettogæld udredes af de regionale LandboUngdoms foreninger i forhold til medlemstallet i de enkelte regioner. En eventuel nettoformue tilhørende landsorganisationen tilfalder de regionale LandboUngdoms foreninger i forhold til de enkelte re-gioners medlemstal.

En eventuel nettoformue kan også hensættes til genetablering af en landsdækkende landboungdomsorganisation.

Disse vedtægter er vedtaget af repræsentantskabet den 15. maj 2004, ændret på repræsentantskabsmødet den 6. maj 2006 og senest ændret på repræsentantskabsmødet den 26. april 2008 og træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.